Aalborg camping ligger på Skydebanevej 50, 3 km. Vest for Aalborg centrum, og pladsen fremstår i dag som en moderne to stjernet campingplads. Campingpladsen har plads til 250 enheder, alle med mulighed for el-tilslutning og kort afstand til vandposterne. Pladsen er opdelt i to dele, en del for naturister med 115 enheder, og en del for øvrige campister, med en moderne servicebygning med gratis varmt vand på hvert af de to områder. Campingpladsen ejes og drives af Aalborg Camping og hytteø/Danhostel Aalborg Vandrehjem, godkendt af campingrådet, tilsluttet Dansk Naturist Union DNU ( ikke at forveksle med Danske Naturister DN ) og det Internationale Naturistforbund INF gennem samarbejdet med Naturistforeningen NF-Nordjylland.
Alle med gyldigt campingpas er hjertelig velkomne til at overnatte på pladsen og deltage i de arrangementer der evt. afholdes .Med andre ord: Naturistcamping er nøjagtig som almindelig camping, men vi forventer selvfølgelig naturisme på pladsen når vejret tillader det. Usømmelig opførsel medfører bortvisning.
Naturist delen er adskilt med afskærmning så tekstilcampisterne ikke generer os med alt deres tøj, og beplantningen på pladsen gør, at der er meget gode læ forhold, og at indsigt fra vejen ikke er muligt. Campingpladsen har gode faciliteter, for alle som ønsker en ferie i rolige omgivelser, nær ved lystbådehavnen og med fri adgang til alle Danhostel Aalborg Vandrehjems faciliteter. I opholdsstuen er der installeret 2 computere med bredbåndsforbindelse til fri afbenyttelse. Ydermere er der i opholdsstuen installeret trådløs netværk,så alle med en bærbar computer og trådløs netværkskort kan komme på Internettet. Denne service er selvfølgelig gratis.
